hearHEAR søger unipraktikanter til efterår 2024!

 

Vil du arbejde med podcast? 

… så kom i unipraktik hos hearHEAR i efteråret 2024!

Som praktikant hos hearHEAR Podcast Production får du mulighed for at afprøve dine journalistiske færdigheder og kreativitet inden for produktion af podcast. Dine specifikke arbejdsopgaver tilpasser vi til dine skills, og hvad du synes er sjovt.

 

 

Hvem er vi?

hearHEAR er et dedikeret podcastbureau, som brænder for at skabe gode lytteoplevelser med budskaber, der gør en forskel. Vi er et lille hold af podcastnørder, og vi hjælper virksomheder og brands med at kommunikere deres budskab gennem lyd. Vi elsker historiefortælling og lyddesign, og vi gør meget ud af at skabe et fleksibelt og kreativt arbejdsmiljø med højt til loftet. Her er altid plads til nye idéer.

Vores primære kerneområder er podcasts om ‘sundhed og sygdom’. Vil du lytte til lidt af det, vi har produceret, kan du blandt andet lytte til Jeg har set verden styrte i grus og I får børn – jeg får kemo

 

Vi bevæger os også indenfor andre genre – lyt for eksempel til You Are Included. En podcast for sommerens Worldpride event, der blev afholdt i København, hvor vi interviewede LGBTIA+ personer indenfor blandt andet musikbranchen, politik og underholdningsindustrien. 

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du på din uddannelse beskæftiger dig med journalistik, lyd, kommunikation og/eller medieproduktion. Vigtigst er dog, at du interesserer dig for mennesker, brænder for den gode historie og har masser af ideer, du vil have ud i verden.

– Du elsker at lytte til podcast.

– Erfaring med lydproduktion kan bestemt være en fordel, men er ikke et krav.

– Du er bekendt med elementerne i en god historie, og du kan arbejde selvstændigt og struktureret.

– Du har gåpåmod og er klar på en kreativ, sjov arbejdsproces.

Sådan ansøger du:

Send en motiveret ansøgning på maks. en side til hej@hearhear.nu. Skriv “Praktikant efterår 2024” i emnefeltet. Fortæl om dig selv, hvorfor det er os, du vil i praktik hos og en eller to idéer til en podcast, du gerne vil lave. Hvis du tidligere har arbejdet med lyd eller en anden form for storytelling, er du meget velkommen til at vedhæfte eller linke til det. Vedlæg også dit CV.

 

 

Praktisk information:

Praktikken er som udgangspunkt fuldtid, ulønnet og fra august 2024 til december 2024. Praktikopholdet skal være meritgivende og en del af dit studieforløb.

 

Vi har kontor og studie i Lydens Hus, Gl. Kongevej 11-13, KBH

 

 

Vi kalder løbende til samtale, så ansøg gerne allerede nu

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anders Guldberg på anders@hearhear.nu.

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være i unipraktik i hearHEAR, så læs med nedenfor.

 

 

Læs nedenfor, hvordan det er at være i unipraktik hos hearHEAR

Som praktikant hos HearHear er det super fedt, at man kan kan komme med forskellige kompetencer og specificere sit praktikforløb. Jeg har f.eks. fået opgaver som lyddesign, dialog-rensning, optagelse og klipning af podcast episoder. 

-Mikkel Linding, Sonic College

“Det er helt vanvittigt som tiden flyver, når man har det sjovt og er omringet af gode mennesker. I løbet af det seneste halvår, har jeg sideløbende med at skrive bachelor, tillært mig et hav af nye kompetencer inden for podcastproduktion. Dem er jeg evig taknemlig for.”

– Olivia Blom, Medievidenskab

“Praktikopholdet tilbyder fleksible rammer, der giver dig mulighed for at fokusere på den del af produktionen, som du helst vil lære. Jeg kan varmt anbefale dette praktikophold til alle, der er interesserede i podcastproduktion!” 

-Malthe Dueholm, historie BA

“Gennem min praktik hos hearHEAR fik jeg arbejdet med lige det, jeg gerne ville indenfor podcastproduktion – manuskript-skrivning, tilrettelægning, storytelling, klipning og lyddesign. Og så er det fedt at man får ansvar, og at der er kort fra tanke til handling på redaktionen!”

– Kasper Møller, musikvidenskab KA

“Du kan virkelig få lov til at prøve mange ting af som praktikant hos HearHEAR. SoMe, bussiness fifs, klipning, interview, skrive manus mm. Vi har endda afholdt et podcast event.” 

– Anne Mie Ryding, cand.public

“Jeg får lov til at være kreativ, og så er det er fedt, at man får lov til at være på alle dele af produktionen. Jeg har både speaket, klippet og researchet – og så er det fedt at finde ud af, hvordan en podcast egentlig bliver til, og hvor meget arbejde det kræver. Og så er folk søde, og det er en smadder hyggelig hverdag.”

– Caroline Siersbæk, kommunikation på DMJX

“Jeg arbejder sammen med et vildt godt team, der alle arbejder mod det samme mål; den perfekte podcastproduktion. Der bliver lyttet til mine holdninger og tanker, og så er der tillid til, at jeg kan arbejde selvstændigt med egne projekter.”

– Victor Toftager, markedsføringsøkonom på Cphbusinees

Vi glæder os til at høre fra dig!