Spring til indhold

De 4 bedste podcastformater for virksomheder

    De bedste podcastformater - hvordan vælger din virksomhed

    Her får du en guide til de 4 bedste podcastformater for virksomheder og hvorfor du IKKE skal lave netop denne podcast…..

     

    …Interviewpodasten

     

    Det er der to gode grunde til, at interviewpodcast ikke er et godt podcastformat for din virksomhed, og det er: Differentiering og kvalitetskontrol.

     

    Differentiering – At skille sig ud

    Podcast startede i 2004 som et medie der demokratiserede produktion og distribution. Alle i verden har mulighed for at producere et program, for nærmest ingen penge og alle i verden kan vælge at lytte til det. Det mest effektive, format er interviewformen, eller den lange samtale. 

     

    Som et resultat af det, så findes en MASSE af den slags podcasts derude. Der findes knap 660.000 podcasts og vi, hos hearHEAR, er villige til at vædde en større sum på, at størstedelen af dem er interviewbaserede. Der er altså massere af konkurrence derude, hvilket betyder at det er svært at skille sig ud og det er muligvis derfor, at det ikke er en af de bedste podcastformater for din virksomhed.

     

    Hvis din virksomhed overvejer at lave en interviewpodcast, så stil dig selv disse 3 spørgsmål:

     

    1. Hvad bringer du til bordet, som differentierer sig fra Terry Gross, Joe Rogan, Oprah, Marc Maron. Michael Barbaro og mange andre dygtige interviewpersoner?
    2. Hvilke slags gæster kommer du til at have, som adskiller sig fra de gæster som medvirker i talløse andre podcasts?
    3. Hvordan kommer formen og indholdet til at være anderledes fra de mange lignende shows derude?

     

    Det er utroligt svært at svare på disse spørgsmål, fordi det er VIRKELIG svært at adskille sig fra andre interview-podcasts. Du har behov for en exceptionelt dygtig vært, som har unikke interview-færdigheder og et mix af spændende gæster for ikke at nævne et format der virkelig skiller sig ud fra andre i branchen. 

     

    Kvalitetskontrol

    Når vi tænker på at vælge et format til en podcast, tænker vi utroligt meget på kvalitetskontrol. Visse podcastformater giver en større mulighed for at kontrollere kvaliteten af indholdet. Det er rigtig svært at sikre sig et konsistent kvalitetsniveau når man benytter sig af interviewformatet. 

    En af de ting der kendetegner et interview er, at man, som regel, kun har et skud i bøssen til at få det optaget. Man sætter sig ned med sin gæst, eller gæster, optager samtalen og det er så din podcast. Det er sjældent man kan tage det om, bevares man kan lave magi i klippeprocessen, men man kan ikke omformulere et svar eller ændre et toneleje når interviewet er optaget. Formatet er derfor ret bindende og relativt ustabilt. 

    Der er også disse faktorer at tænke på, når man overvejer at lave en interviewpodcast:

     

    • Gæsten er ikke “på”
    • Kemien mellem gæsten og værten er der ikke
    • samtalen er bare ikke dragende eller interessant

    Hvis en eller af flere af disse faktorer ikke spiller, i dit interview, er der ikke meget, du kan gøre ved det – og det interview er HELE din episode.

    Hvilket bringer os til en anden stor ulempe ved interviewformatet, det skaber et enormt stort pres på værten. Værten skal, i hver episode, performe med en enorm høj kvalitet, hvilket er meget at bede om, når man som virksomhed producerer en podcast. Hvis din vært er ansat i virksomheden, eller ikke er en professionel interviewer, så er det enormt meget at forvente, at værten skal kunne leve op til den standard. Standarden er høj for at skille sig ud med sin interviewpodcast og det meste af presset vil lande på værten. 

    Men, hvilket format skal man så vælge? 

    Vi har selvfølgelig ikke tænkt os, at lade dig hænge med en besked om hvad du ikke skal gøre, uden at komme med en række gode og solide alternativer!

     

    Dem får du her…

    De 4 bedste podcasts for dit brand

    Som de podcastnørder vi er, så synes vi det er langt mere hensigtsmæssigt at være mere strategiske og effektive når det kommer til at vælge et format til din virksomheds podcast. Med disse alternative formater kan du skille dig ud fra de mange interviewpodcasts derude. Du kan også sikre at du har mere kontrol over indholdets kvalitet og så reduceres presset på værtens performance.

     

    Den narrative podcast

    Narrative fortællinger kan være meget tryllebindende. Formår du at sætte en krog i lytteren fra starten af, så kan du være sikker på, at de bliver hængende indtil slutningen. Alt fra S-town, til Dr. death eller Third Ear, bruger denne metode. Det kan være utroligt succesfuldt når det gøres rigtigt. 

     

    Det er helt klart et dyrere, mere tidskrævende og arbejdskrævende format at tilvejebringe, end et interview. Men af den grund er der også færre der laver dem. Det er også lettere at differentiere mellem narrative fortællinger end interviews. Hvilket gør, at narrative podcasts adskiller sig fra så mange andre podcasts derude. 

     

    Montagepodcasten

    This American Life er et glimrende eksempel på en montagepodcast – flere korte historier og segmenter der bliver samlet til en enkelt episode. Montagen giver dig mulighed for at mixe podcastens tempo og variere redigeringen. Formatet er forudsigeligt og genkendeligheden er noget dine lyttere vil holde af. Det er, ligesom det narrative format, dyrere og mere krævende at producere end et interview. Men det er lettere at fange lytteren og holde deres opmærksomhed med historier på 3-8 minutter end de typiske 25-35 min. et interview kan vare. Igen, er formatet langt mere prominent end de mange, lange, interviewpodcasts der findes derude. 

     

    Fiktionspodcasten

    Hvis du virkelig vil skille dig ud, så er fiktionsformatet et af de mere sjældne podcastformater derude. Podcasts som: Homecoming, Welcome to Night Vale, The Message, Sandra og mange flere, har alle fået dedikerede lytterskarer. Men, fiktion er nok det dyreste format du kan begive dig ud i at producere. Du får brug for manuskriptforfattere, skuespillere og et formidabelt lyddesign. Det er rigtig svært at lykkedes med en god fiktionspodcast. MEN… hvis du gør det godt, så er du med det samme genkendelig på markedet og der er en masse fiktions-fans der vil tjekke din podcast ud!

     

    Den atypiske podcast

    Det fedeste ved podcastindustrien er, at den stadig er under udvikling. Der er en MASSE fleksibilitet når det kommer til, hvad en podcast kan være. Så lad være at lade dig begrænse af, din opfattelse af hvad en podcast skal være. Du kan reproducere formater fra andre medier og endda opfinde helt nye formater. Det vigtigste her, er at spørge sig selv “Er det her bedre på lyd, end det ville være på et visuelt medie?”. Hvis svaret er “Ja”, så er det bare om, at komme i gang med at producere.

     

    Lad nu være med helt at afskrive interviewpodcasts

    Afslutningsvis skal vi selvfølgelig ikke kimse af en god interviewpodcast. Hvis du har en formidabel interviewpodcast lined up, så skal den bare ud i lytternes øregange så hurtigt som muligt. Vi nyder nemlig, i stor stil, både at lytte til interviewpodcasts men også at producere dem.

    Det er bare svært at skille sig ud fra mængden, med lige netop det format. Hvis du og din virksomhed har mulighed for at bevæge jer ud på et nyt territorium, så er chancen for, at I skiller jer ud det større.

     

    De bedste podcastformater vi anbefaler, giver også en større mulighed for kontrol over indholdet, da ingen af dem kræver en one-take optagelse. Lever indholdet ikke op til dine forventninger? Så kan du bare gå tilbage og prøve igen, eller prøve en alternativ metode. Der er så mange kvalitetskriterier du kan sikre på den måde – ingen af dem kan du kontrollere med et interview.

     

    Dette blogpost er udarbejdet med inspiration fra Blogpacific

     

    Prøv også at læse vores indlæg om hvordan du bruger podcast i din virksomheds interne kommunikation