Spring til indhold

Få flere lyttere med en god logline

    Få flere lyttere til din podcast med en logline - Logline guide

    Flere lyttere med god logline

    Sådan får du flere lyttere med en god logline

    En logline er – kort fortalt – det, der skal sælge din podcast. Når folk søger på din podcast på deres foretrukne platform, er en logline den beskrivelse, som præsenterer din podcast

    Det er et par sætninger, der kort beskriver, hvad podcasten gør. Eller med andre ord: hvad lytteren får ud af at lytte med. Du skal altså kunne beskrive din podcast med cirka 30 ord eller færre – og jo færre, jo bedre!

    En logline kan lede tankerne hen på logging. De to ord lyder meget ens, men er i virkeligheden to helt forskellige værktøjer som du kan benytte i din produktion og pomovering af din podcast. 

     

    Du kan lære mere om logging og hvordan du bruger det her

     

    Logline vs. synopse?

    Din logline skal ikke indeholde opbygningen af din podcast sådan step by step. Det er det, man har en synopsis til. Her kan du punkt for punkt fortælle det præcise forløb af den historie, du ønsker at fortælle. Synopsen kan være nyttig for dig, når du producerer din podcast, eller hvis du måske skal sælge din ide.

    Men det er der ikke nogle lyttere, der har tid til. Du skal hurtigt og overskueligt fange læseren med en tekst, der skaber lyttetrang.

    Det er vigtigt at nævne, at en logline skal være koncis, indeholde mindst én protagonist, og så skal du skrive den dynamisk

     
    Men hvad vil det sige at skrive dynamisk?

    At skrive dynamisk – eller aktivt – refererer til, at man så vidt muligt bruger aktive verber, som beskriver den handling, man er i gang med at udføre i nuet. Den måde at skrive på giver læseren en fornemmelse af, at der sker noget, som de er en del af, mens de læser. 

     

    Du kender det sikkert godt. Der er ikke noget mere dræbende og kedeligt end lange læretekster skrevet i datid. Det, som virkelig fanger og fastholder en læser, er, “hvad sker der så efter det”-fornemmelsen. Og det er nemlig den fornemmelse, en aktiv skrivestil giver.

     

    Udover brugen af aktive verber så er det også dynamisk at bruge billedsprog eller kreative tillægsord. Dog skal du undgå, at sproget bliver alt for klichéfyldt. Du skal kende dit publikum – det er klart. Når det så er sagt, så er jeg selv den første til at skrive en smule friskt – og til tider en smule kliché. 

     
    Eksempel på en dynamisk logline:

    John og Martin er i færd med at bygge en stor forlystelsespark, men en dag opdager Martin, at der ikke er penge nok, og John er ikke til at få fat på.


    Loglinen er skrevet i nutid, har aktive verber og en cliffhanger, der kræver, at man lytter med. Hvorfor er pengene sluppet op, og er det mon John, der er løbet med pengene? Cliffhangeren er et lille call to action, hvilket er en rigtig god ide at have med i sin logline.

     
    Eksempel på en passiv logline:

    Da Martin og John byggede en forlystelsespark, opdagede Martin, at pengene slap op, fordi John havde et spilleproblem og endte med at hæve alle pengene og stikke af til Las Vegas. 

     

    Når man skriver i datid og med passive verber, så lyder det som et referat af en historie, samtidig med at årsagen til, at vores hovedperson har et problem, er givet væk. Der er med andre ord er der ikke nogle ubesvarede spørgsmål, som kræver, at man lytter med. Det er altså ikke den bedste måde at fange lytteren på, da man fjerner overraskelsesmomentet og spændingen.

    Inspiration til artiklen er taget fra: Your podcast in 30 words or fewer

    Husk at du gerne må bryde reglerne

    Til sidst skal det nævnes, at du ikke skal være bange for at gå en smule over de 30 ord, så længe du er koncis og får lagt op til en knaldgod historie. En logline skal kun være så lang, som historien kræver, men heller ikke ét ord længere!

    Har du spørgsmål til, hvordan du kan skrive den perfekte logline til din netop din podcast? Så skriv til mig på clara@hearhear.nu.

    Hvis du har brug for sparring eller anden hjælp til jeres interne podcast, er du altid velkommen til at give hearHEAR – Podcast Production et kald på 42952035 eller sende os en mail til anders@hearhear.nu – eller ved at udfylde formularen herunder.
     

     
     

    hearHEAR 

    Lydens Hus
    Gammel Kongevej 11-13, 4. sal
    1610 København K
    DK
    Tel.: +45 42 95 20 35
    CVR: 33 22 63 22
    Email: anders@hearhear.nu